Kampen mod fattigdom er en af vor tids allerstørste udfordringer. Fattigdom forbindes ofte med at mangle penge, men det handler også om mangel på adgang til andre goder, som er vigtige for at leve et værdigt liv.
Ekstrem fattigdom er manglen på livsvigtige ressourcer. Ekstrem fattigdom defineres som det at leve for under 1,9 dollars om dagen – dvs. cirka 13 kroner (justeret efter prisniveauet i det land, man bor i). Lever man i ekstrem fattigdom, får man ikke dækket de helt grundlæggende behov som mad, tøj og bolig.
Andelen af ekstremt fattige i verden blev mere end halveret mellem 1990 og 2015. Dette er en af grundene til, at mange mener, at 2015-målene, forløberen for Verdensmålene, i stor grad var en succes. Med Verdensmålene har FN’s medlemslande sat sig et meget mere ambitiøst mål, nemlig at afskaffe ekstrem fattigdom helt. De har kunnet sætte dette mål, fordi de mener, at vi i dag har ressourcer til at nå det.
I de rige lande handler fattigdom ofte om det at være udenfor eller det ikke at have de samme muligheder som andre. Også i Danmark lever flere børn i familier med lav indtægt, og de er bl.a. i risiko for at falde uden for organiserede fritidsaktiviteter og det sociale liv blandt jævnaldrende.
Årsagerne til fattigdom kan være på individuelt niveau (f.eks. sygdom eller brug af rusmidler), på nationalt niveau (f.eks. arbejdsløshed, korruption eller stor ulighed) eller på internationalt niveau (f.eks. kapitalflugt eller uretfærdige handelsregler). For at nå Verdensmål 1 må vi se på alle de tre niveauer. ’Ingen skal lades tilbage’ (Leave no one behind) – lyder den overordnede vision i Verdensmålene, og netop det er kernen i målet om at afskaffe fattigdom. Alle og enhver, som bliver født på denne klode, skal have mulighed for at leve et godt liv og tage del i samfundet.
Teologisk refleksion
”De fattige har I jo altid hos jer” (Matthæus 26,11). Disse ord bliver ofte tolket sådan, at Jesus bekræftede fattigdom som en naturens orden eller som en uundgåelig skæbne, som nogen er dømt til. Men Jesus citerer i virkeligheden 5. Mosebog 15,11 hvor udsagnet følges op af et klart påbud: ”Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og fattige hos dig i dit land.”
Bibelen har en realistisk forståelse af fattigdom; den ved, at uretfærdighed og undertrykkelse ofte er årsag til, at mennesker bliver fattige. Særligt profeterne er entydige i deres kritik af de mægtige, som ”giver onde love og udsteder uretfærdige forordninger, for at afvise de svages sag og berøve mit folks hjælpeløse deres ret” (Esajas 10,1-2). Men de forkynder også, at Gud stiller sig på de fattiges side og forsvarer deres ret (Esajas 1,17; 3,14-15).
Jesus placerer tydeligt sig selv i denne tradition med kald til at ”bringe godt budskab til fattige” og
”at sætte undertrykte i frihed” (Lukas 4,18). At følge Jesus indebærer at tage del i det samme kald: at motivere kristne og kirker til at gøre en indsats for at udrydde fattigdom. Vel vidende at de fattige altid vil være hos os – så længe systemer og magthavere giver rum for uretfærdighed og undertrykkelse.
Spørgsmål
Hvordan skal vi tolke udsagnet ”De fattige har I jo altid hos jer” i dag – lokalt og globalt?
Bibelen fremstiller fattigdom både som et ideal og som en uværdig nød. Kan begge perspektiver fastholdes?
Bøn
Gud, al godheds giver,
lær os at dele, så ingen skal mangle,
at invitere ind, så ingen skal stå udenfor.
Vis os på ny, at vi alle er dine skabninger og elskede børn.
Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.
Udfordring
Er fattigdom et problem, der hvor I bor?
Er der noget, I kan gøre for at lære mere om dette og bidrage til at reducere fattigdommen?
Salme
”Du, som gir os liv og gør os glade.”
Hans Anker Jørgensen, DDS 369
”Vi rækker vore hænder frem.”
Svein Ellingsen/Peter Balslev-Clausen, DDS 367
”Vor klippe vi slippe umulig.”
Hans Adolph Brorson, DDS 651
