Klimaet på jorden har altid ændret sig, men ikke så hurtigt og så dramatisk, som vi oplever det i dag. Det er udslip af klimagasser som CO2 og metan, som gør, at atmosfæren bliver varmet op. Det fører til højere gennemsnitstemperatur og mere ekstremt vejr. Over hele kloden oplever mennesker mere tørke, flere voldsomme oversvømmelser og generelt flere ekstreme vejrfænomener. Konsekvenserne er alvorlige: Tørken fører til, at afgrøder svigter, og drikkevandet forsvinder, oversvømmelser og orkaner ødelægger folks hjem og livsgrundlag. Stadig flere bliver drevet på flugt af mangel på vand, og fordi husdyrene dør. Klimaforandringer er grundlæggende uretfærdige. Det er de rige lande, som er ansvarlige for de største CO2-udslip, men det er de fattige lande, som bliver hårdest ramt af konsekvenserne.
I FN’s Verdensmål 13 lyder det, at vi skal bremse klimaforandringerne. Desværre er de menneskeskabte klimaændringer i gang allerede, men vi har mulighed for at bremse dem. For at hindre de mest dramatiske klimaforandringer, må vi sørge for, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader. Det er muligt at realisere, men i så fald må verdens stater tilsammen reducere udslippet af klimagasser med 50% før 2030.
Skal vi klare det, er vi nødt til at arbejde sammen globalt, så både enkeltindivider, civilsamfund, erhvervsliv, stater og internationale organisationer tager deres del af ansvaret.
Teologisk refleksion
I den bibelske verden er naturkræfterne af og til personificeret og kan blive dæmoniske i deres ødelæggende kraft. Jesu disciple frygtede, at de skulle blive draget ned i dybet af vinden og bølgerne (Matthæus 8,23-27). Naturen kan opleves som lunefuld. Og i mødet med de kræfter, som kan udløses i naturen, bliver mennesker små og magtesløse.
Særligt dramatisk bliver det i tider med langvarig tørke og misvækst. Bibelen fortæller om klima- ændringer i Egypten, og om Josef som tog fat politisk og sørgede for tilpasning, beredskab og tiltag for at hjælpe dem, der blev berørt af ‘de syv magre år’ (1. Mosebog 41). Sådan undgik de, at landet gik til grunde. Også i dag er politiske tiltag vigtige, når vi oplever de dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne og ser, hvordan de fattigste bliver ramt hårdest. Til forskel fra tidligere tider er klimaforandringerne nu i høj grad menneskeskabte. Vi kan ikke bare give de lunefulde naturkræfter skylden, men må tage vor del af ansvaret for, at det er blevet sådan. Og ikke mindst må vi lade dette ansvar komme til udtryk i handling og tro: i tro på at Gud fortsat er Herre, han som engang gjorde en ende på den store vandflod og satte regnbuen som tegn på fremtid og håb (1 Mosebog 9,11-17).
Spørgsmål
Hvordan kan troen på Gud som skaber motivere os til at arbejde for at stoppe klimaforandringerne og til at øge menneskers beredskab for at tilpasse sig klimaforandringerne?
Det Gamle Testamente fremstiller regnbuen som et pagtstegn og et løfte om, at Gud ikke vil ødelægge skaberværket.
Er denne forståelse relevant i dag?
Bøn
Gud, vi mærker, at dit skaberværk sukker under vægten af vores jag.
Se i nåde til os, og hjælp os til at vende om, selv om ændringerne koster.
Sammen med resten af skaberværket længes vi efter liv og lægedom for vor jord.
Styrk os i kampen og håbet.
Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.
Udfordring
Det vil ikke lykkes os at løse klimakrisen uden at politikerne tager aktivt fat. Hvordan kan du/I udfordre politikere på lokalt og nationalt niveau til at reducere drivhusgasserne i tråd med Paris-aftalen?
Salme
”Som et drivhus i en frostnat.”
Hans Anker Jørgensen / Caroline Borello Lerche, 100 salmer 866
”Giv mig, Gud, en salmetunge.”
N.F.S. Grundtvig, DDS 4
”Egetræet tungt af alder.”
Ole Wivel, HS 166
