Forfatter: Webitall

Som mennesker forbrænder vi energi, når vi f.eks. bruger kroppen til at arbejde. Til alle tider har vi også brugt Jordens ressourcer til at fremstille energi. Man har brugt møller ved vandfald til at male korn, ild til at varme mad og vind til at sejle over havet. De energikilder, Jorden byder på, har ført til udvikling for mange. Samtidig er de mest brugte energikilder meget skadelige for klimaet og miljøet. Derfor er det så vigtigt, at verdenssamfundet nu vælger bæredygtig energi. På den måde kan vi løse fattigdomsudfordringen og klimakrisen, uden at det ene bliver på bekostning af det andet.

I FN’s Verdensmål 7 står der, at alle mennesker skal have adgang til bæredygtig energi til en overkommelig pris inden 2030. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bruger tre milliarder mennesker røgfyldte ovne eller bål for at tilberede mad, og omkring fire millioner dør hvert år som følge af denne skadelige røg.

Skal vi nå Verdensmål 7 om bæredygtig energi, kræver det en stor satsning. Vi må gøre den grønne energi mere effektiv, og vi må sikre, at alle kan købe strøm til en pris, de har råd til. Alle skal have mulighed for at lave mad uden sundhedsskadelig røg og for at kunne læse lektier med lys, når solen er gået ned.

De store civilisationer, som er vokset frem gennem historien, har alle ligget i nærheden af vand. Mesopotamien havde Eufrat og Tigris, Ægypten havde Nilen. Vand har til alle tider
været livsvigtigt for enkeltindivider og grundlæggende for velfungerende samfund. Vi har brug for drikkevand for at leve, og når der kun er urent vand tilgængeligt, kan det føre til sygdom. Derfor er det så alvorligt, at en ud af ni i verden ikke har adgang til rent vand.

En ud af tre har ikke adgang til gode sanitetsforhold. For at sanitetsforholdene kan betragtes som gode og ordentlige, skal toilettet være bygget sådan, at ens hud ikke kommer i kontakt med afføring, og at man har mulighed for at vaske hænder efter et toiletbesøg. Desuden er det vigtigt, at toilettet er afskærmet, og det ikke er farligt at komme derind. Mange steder i verden bliver kvinder f.eks. udsat for overfald og voldtægt, hvis de går på toilettet efter mørkets frembrud. I udviklingslande er der mange, som dør på grund af sygdomme knyttet til dårlige sanitære forhold. De dør af sygdomme, som kan behandles, og som kunne være undgået.

I Verdensmål 6 står der, at vi skal sikre rent vand og gode sanitære forhold til alle inden 2030. Den gode nyhed er, at der findes tilstrækkeligt med vand til alle. Udfordringen er at fordele vandet og sørge for, at det holdes rent. Det er relativt enkelt at bygge trygge, hygiejniske toiletter, sværere er det at sprede viden om, hvordan det skal gøres. Også dette Verdensmål er en forudsætning for at nå mange af de andre Verdensmål. Ikke mindst er det et grundlæggende forhold for menneskers værdighed.

Ligestilling handler om frihed og retfærdighed for alle mennesker uafhængigt af køn. I en verden, hvor mænd historisk set har haft, og fortsat har, mest magt, handler målet om ligestilling mest om at forbedre kvinders og pigers situation. I 2016 foretog Verdensbanken en gennemgang af lovgivningen i 173 lande og fandt klare eksempler på, hvor dårligt det står til med kvinders rettigheder. I 155 af landene var der mindst én lov, som begrænsede kvinders økonomiske muligheder. I 46 af landene var der ikke lovgivning, som forbød vold i nære relationer. I 18 lande havde ægtemanden ret til at nægte sin kone at arbejde.

Der er endnu mange kampe forude, før vi har nået Verdensmål 5, som bl.a. lyder, at vi skal afskaffe alle former for vold mod piger og kvinder. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplever én ud af tre kvinder seksuel eller anden fysisk vold i løbet af livet. Voldtægt, kvindelig omskæring og partnervold er nogle eksempler. I Danmark er kvinder langt mere udsatte for partnervold og partnerdrab, end mænd er. I Danmark bliver der årligt dræbt 10-12 kvinder af deres partner.

For at opnå Verdensmål 5 er det nødvendigt, at holdninger ændres, at flere piger får en uddannelse, og at der indføres en politik, som fremmer ligestilling. Ligestilling mellem kønnene er helt afgørende for at opnå udvikling. Når kvinder lever uden vold og overgreb og har adgang til uddannelse, arbejde, juridiske rettigheder og politisk deltagelse, er vi også meget bedre rustet til at nå de andre Verdensmål.

At gå i skole, lære, udvikle sig sammen med andre, se og blive set er grundlæggende
for alle børn, både for deres trivsel her og nu og for hvilke muligheder de får resten af livet. For mange piger repræsenterer skolegang også et alternativ til tidligt giftermål og graviditet. Retten til uddannelse er nedfældet i Menneskerettighedserklæringen fra 1948 og i en række Menneskerettighedskonventioner. I 2015-målene lød det: ”Alle børn, både drenge og piger, skal fuldføre en grundskoleuddannelse.” Verdensmål 4 lægger barren højere ved at sige:

”Inden 2030 skal vi sikre, at alle piger og drenge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse af en høj kvalitet, så børnene opnår relevant og effektiv læring. Adgangen til disse uddannelser skal være gratis og lige for alle.”

At uddannelsen skal være af høj kvalitet, er en vigtig formulering. Det er et stort problem, at mange børn ikke får mulighed for at gå i skole. Men det er også et problem, at mange fuldfører flere års skolegang uden at lære grundlæggende færdigheder, såsom at læse, skrive og regne. I mange lande er kvaliteten af skolerne ganske forskellige, og gode skoler er ofte forbeholdt børn fra familier med god økonomi. Uddannelse kan heller ikke ophøre ved grundskoleniveau. Både faguddannelse og højere uddannelse er vigtig for en god samfundsudvikling. For at nå målet om kvalitetsuddannelse for alle er princippet om, at ingen skal lades tilbage, afgørende: Alle skal have mulighed for at gå i skole og uddanne sig, uafhængig af køn, funktionsevne, etnicitet og social status.

Verdensmål 4 indebærer også, at elever og studerende skal tilegne sig kompetencer i forhold til bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, fred og demokrati, så de har de bedst mulige forudsætninger for at leve som ansvarlige borgere, der værner om Jorden og menneskers rettigheder.

På mange måder tænker man sundhed som noget personligt og privat. Ens helbred påvirkes af livsstil og gener og er en sag mellem læge og patient. Samtidig er alle menneskers sundhed en del af et globalt system og derfor også storpolitik. Sygdom kender ikke landegrænser, og en medicinsk opdagelse, som redder liv, er ofte resultat af forskning langt borte. Vi har et fælles ansvar for at finde løsninger, som betyder størst mulig sundhed og trivsel for alle. Det handler Verdensmål 3 om.

Halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til et grundlæggende sundhedsvæsen. Mødre- og børnedødelighed, malaria, tuberkulose, aids, kræft, antibiotikaresistens, psykiske lidelser… Listen over sundhedsrelaterede problemer, som skal løses, er lang, men heldigvis gøres der fortsat fremskridt. Mange af de sygdomme, som koster liv i dag, særligt i udviklingslande, er sygdomme, som kan forebygges og behandles.

Hvis vi kan sikre adgang til medicin og sundhedsvæsen til en pris, som folk har råd til, kommer vi langt i forhold til at nå dette mål. Med et tilgængeligt sundhedsvæsen øger vi også chancen for, at børn overlever de første fem år og for, at mødrene overlever fødslen. Hvis flere får seksualundervisning og adgang til prævention og hvis seksuel vold stoppes, vil vi kunne reducere dødsfald blandt mødre og spædbørn yderligere. Ny forskning gør også store fremskridt. Flere sygdomme, som var dødelige
for 20 år siden, kan man leve godt med i dag. Hvis vi lykkes med en global satsning på forskning, innovation og teknologi, som fokuserer på at løse verdens sundhedsproblemer, kan vi måske være længere fremme, end vi tror, med at sikre sundhed og trivsel for alle?

Hvert niende menneske er underernæret. Hvem er de? Hvilke ansigter skjuler sig bag denne statistik? De findes over hele verden, men de fleste bor i Asien, Afrika og Latinamerika, og der er flere kvinder end mænd.

Underernæring opstår, når et menneske får for få næringsstoffer som kalorier, proteiner, vitaminer og mineraler. Antallet af underernærede er øget i perioden 2014 til 2017. FN’s fødevareprogram peger på klimaændringer og væbnede konflikter som to af årsagerne til forøgelsen. Når regnen udebliver år efter år, og folk mister både afgrøder og husdyr, bliver det et skræmmende eksempel på, hvordan klimakrisen rammer. Når civile i konfliktområder ikke kan få mad, viser det, hvor brutal en krigs skjulte konsekvenser kan være. Det er med til at illustrere, hvordan de forskellige Verdensmål hænger sammen.

Sult hænger også tæt sammen med fattigdom, og for at løse sultproblemet må vi bekæmpe fattigdommen. Desuden kræver det en målrettet indsats for et bæredygtigt landbrug. FN- organisationer, NGO’er og andre internationale aktører kan hjælpe udviklingslande med at videreudvikle deres landbrug på en måde, som er bæredygtigt, og som modvirker sult. Hvis
det lykkes os at forbedre levevilkårene for småbønder og andre landbrugsarbejdere, som ikke selv ejer jorden, samt at sikre flere kvinder adgang til såsæd, foder, gødning, redskaber og teknologi, er vi kommet et godt stykke vej.

Kampen mod fattigdom er en af vor tids allerstørste udfordringer. Fattigdom forbindes ofte med at mangle penge, men det handler også om mangel på adgang til andre goder, som er vigtige for at leve et værdigt liv.

Ekstrem fattigdom er manglen på livsvigtige ressourcer. Ekstrem fattigdom defineres som det at leve for under 1,9 dollars om dagen – dvs. cirka 13 kroner (justeret efter prisniveauet i det land, man bor i). Lever man i ekstrem fattigdom, får man ikke dækket de helt grundlæggende behov som mad, tøj og bolig.

Andelen af ekstremt fattige i verden blev mere end halveret mellem 1990 og 2015. Dette er en af grundene til, at mange mener, at 2015-målene, forløberen for Verdensmålene, i stor grad var en succes. Med Verdensmålene har FN’s medlemslande sat sig et meget mere ambitiøst mål, nemlig at afskaffe ekstrem fattigdom helt. De har kunnet sætte dette mål, fordi de mener, at vi i dag har ressourcer til at nå det.

I de rige lande handler fattigdom ofte om det at være udenfor eller det ikke at have de samme muligheder som andre. Også i Danmark lever flere børn i familier med lav indtægt, og de er bl.a. i risiko for at falde uden for organiserede fritidsaktiviteter og det sociale liv blandt jævnaldrende.

Årsagerne til fattigdom kan være på individuelt niveau (f.eks. sygdom eller brug af rusmidler), på nationalt niveau (f.eks. arbejdsløshed, korruption eller stor ulighed) eller på internationalt niveau (f.eks. kapitalflugt eller uretfærdige handelsregler). For at nå Verdensmål 1 må vi se på alle de tre niveauer. ’Ingen skal lades tilbage’ (Leave no one behind) – lyder den overordnede vision i Verdensmålene, og netop det er kernen i målet om at afskaffe fattigdom. Alle og enhver, som bliver født på denne klode, skal have mulighed for at leve et godt liv og tage del i samfundet.