I mange udviklingslande vokser indbyggertallet i byerne hurtigere end infrastrukturen og institutionerne. Udviklingen af basale goder som veje, kloaksystemer, sundhedstilbud og skoler holder ikke trit med befolkningstilvæksten. Resultatet bliver fattigdom og voksende slumområder. Vi kan ikke afskaffe fattigdom i verden uden at tage udfordringerne i byerne alvorligt.
I Verdensmål 11 står der, at alle verdens stater skal gøre byer og beboede områder inkluderende, trygge, modstandsdygtige og bæredygtige. Det handler om at gøre byerne miljøvenlige og til et godt sted at være for indbyggerne. Det gælder ikke mindst udsatte grupper som f.eks. mennesker med handicap eller nedsat funktionsevne. Ingen skal lades tilbage, og derfor er universel udvikling af byerne afgørende. Der er behov for miljøvenlige transportmidler, gode systemer for affaldshåndtering, grønne områder, trygge boliger og velfærdstjenester. Desuden må der langsigtet planlægning til, som sikrer, at byudviklingen holder trit med befolkningsvæksten. Samtidig er det vigtigt, at enkeltpersoner engagerer sig i deres lokalmiljø og opbygger gode samfund nedefra. Gode og bæredygtige byer og samfund må skabes i samspil mellem myndigheder og hver enkelt borger.
Teologisk refleksion
Bibelen er tvetydig i synet på byen. Ofte fremstilles den som præget af uret og synd. Byen skaber ulighed mellem mennesker. Den er ubarmhjertig mod dem, der ikke længere er brug for, og de mægtige udnytter de fattige i byen. Ikke uden grund bliver Kain, ham der dræbte sin bror, fremstillet som grundlæggeren af den første by (1 Mosebog 4,17), ligesom der går en linje fra Sodoma i Bibelens første bog til fremstillingen af Babylon i Johannes’ Åbenbaring.
Samtidig tales der varmt om Jerusalem, fredens by. Her har Herren sin bolig; i de sidste dage skal menneskene søge derhen i deres længsel efter retfærdighed og fred. ”De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive” (Esajas 2,4).
I virkeligheden levede Jerusalem ikke op til den vision. Den blev, som de fleste byer, fuld af ondskab og blev derfor genstand for profeternes domsord (Esajas 1,21-23; Jeremias 6,6-8).
Alligevel lever visionen om fredens by videre. Johannes’ Åbenbaring taler ikke bare om Babylon, symbolet på den magtsyge metropol, som spreder rædsel og ødelæggelse, men også om det nye Jerusalem, en by hvor byportene altid er åbne, og alle har adgang til den skønhed og de goder, som byen er fuld af (Johannes’ Åbenbaring 21,9-27). Mens Babylon er dømt til undergang, er Jerusalem bæredygtig og består til evig tid.
Spørgsmål
Er Bibelens tvetydige syn på byen aktuel
i vor tid? Er der specielle træk ved en by, som fremmer ulighed mellem mennesker?
Hvordan kan visionen om det nye Jerusalem inspirere vores forestilling om bæredygtige byer og samfund?
Bøn
Gode Hellige Ånd, du som er til stede, der hvor mennesker mødes,
gå gennem vore gader og dans på vores torv.
Hjælp os til at bygge trygge byer med plads til alle.
Lad planter og træer, håb og fremtid spire her, hvor vi bor.
Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.
Udfordring
Satser lokalpolitikerne, der hvor I bor, på en bæredygtig udvikling? Kan I påvirke dem til at blive bedre til det?
Salme
”Gå gennem byens lange lige gader.”
(Holger Lissner/Erik Sommer), 100 salmer 835
”Uberørt af byens travlhed.”
Lars Busk Sørensen, DDS 331
”Det mørkner om menneskebyer.”
Lars Busk Sørensen, 100 Salmer 811
