At nogen er fattige, og nogen er rige, oplever børn spontant som uretfærdigt og forkert. Som voksne vænner vi os måske mere til at acceptere det? Målet om at reducere ulighed var ikke en del af FN’s 2015-mål. Når det er inkluderet i Verdensmålene, er det dels fordi ulighed betragtes som et problem i sig selv, og dels fordi mindre ulighed er et redskab til at bekæmpe fattigdom.
Når gabet mellem rige og fattige bliver for stort i et samfund, kan det undergrave tilliden mellem folk og tilliden til dem, der styrer. På den måde kan stor ulighed også have en negativ indvirkning på demokratiet. Også usikkerhed og fremmedfrygt kan forøges som følge af ulighed. Konfliktniveauet kan forøges, og ekstrem fattigdom kan føre til udpining af naturen.
Et vigtigt tiltag for at reducere ulighed er at have en skattepolitik, som udjævner forskellene, så de, som har store formuer og høje indtægter, betaler mest i skat. Gode og retfærdige velfærdsordninger som pension, sociale rettigheder, sundheds- og uddannelsessystemer er også afgørende. I fattige lande er økonomisk vækst afgørende, men denne vækst skal være inkluderende. For eksempel ved at arbejdstagerne får en løn, som de kan leve af. På globalt niveau bør vi have en finansiel åbenhed, som gør det muligt at beskatte de allerrigeste og de store multinationale selskaber.
Vi har megen viden om, hvad der skal til for at reducere ulighed, men der er behov for store ændringer på flere niveauer for at realisere det. Det vigtigste spørgsmål er måske, om viljen
til ændringer er til stede hos politikerne og størstedelen af befolkningen?
Teologisk refleksion
Amos var en profet i Israel ca. 750 år før Kristus. Dette var en tid, hvor landet, eller Nordriget som det også blev kaldt, oplevede gode tider takket være militær og økonomisk succes. Men velstanden kom ikke alle til gode; magteliten forøgede sin rigdom på bekostning af de fattige. Amos beskrev de riges liv på denne måde: ”De ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner, og spiser lam fra småkvæget og kalve fra fedekvæget” (Amos 6,4). Det er imidlertid en rigdom bygget på uret og magtmisbrug: ”I som undertrykker de svage og mishandler de fattige” (Amos 4,1). Profeten anklagede de rige for at drive uærlig handel og gøre småkårsfolk til gældsslaver (Amos 8,4-6).
Erfaringen viser, at velstandsudvikling ofte fører til forøget forskel mellem befolkningsgrupper og socialklasser. Økonomiske forskelle i samfundet skaber ofte tilsvarende sociale forskelle, så mennesker værdsættes på forskellig måde afhængigt af, hvad de ejer og forbruger. Ifølge Amos er en velstand baseret på ulighed og magtmisbrug ikke bæredygtig. Den er underlagt Guds dom og fører til ulykke.
Amos forkynder imidlertid et alternativ: ”Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.” Og han føjer til: ”Håndhæv retten i porten!” (Amos 5,14-15). Lighed og ligeværdighed bæres oppe af godhed og jævnbyrdige relationer, men for at være bæredygtigt er det nødvendigt med retfærdighed, ikke mindst i økonomi og politik.
Spørgsmål
Hvilke problemer skaber stigende ulighed for bæredygtig udvikling?
Profeterne i Det Gamle Testamente kritiserede datidens elite for at bygge deres rigdom på uretfærdighed og magtmisbrug. Er det en aktuel problemstilling i vor tid?
Bøn
Jesus Kristus, du som ikke gør
forskel på folk,
gør os mere lig dig.
Giv os visdom og vilje til at dele.
Lad grådighed give efter for retfærdighed, og giv os mod til at tage imod hverandre, på tværs af det, som skiller os.
Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.
Udfordring
Hvilke aktører i jeres lokalsamfund bidrager til at reducere den økonomiske ulighed mellem jer, der bor der?
Kan I gøre noget for at styrke dette arbejde?
Er der noget, I kan gøre for at sætte ulighed (lokalt, nationalt eller internationalt) på den politiske dagsorden?
Salme
”Du skal elske din næste som dig selv.”
Iben Krogsdal / Willy Egemose, 100 salmer 889
”Der går gennem verden en hinkende dans.”
Holger Lissner, 100 salmer 882
”Fordi han kom og var som morgenrøden.”
F.J.Pagura/Holger Lissner, 100 Salmer 884
